BETINGELSER OG VILKÅR

Betingelser for applikationen “Produb”

Applikationen og hjemmesiden “Produb” er skabt for at facilitere forbindelsen og samarbejdet mellem professionelle inden for produktion og post-produktion af film, reklame og computerspil, med særligt fokus på dubbing, stemmeskuespillere, sangere, instruktører, lydteknikere og oversættere fra IYUNO og dennes kunder.

Hvis du bruger funktionerne “Tilmeld produkt,” “Registrer” eller lignende, får du adgang til ydelserne beskrevet nedenfor. Du accepterer samtidig at indgå en juridisk bindende aftale med Den Dataansvarlige (IYUNO), hvis vilkår fremgår af dette dokument. Hvis du ikke accepterer denne aftales vilkår (betingelser), bør du undlade at benytte funktionerne “Tilmeld produkt” (eller lignende) og tilmelde dig på de i dette dokument beskrevne betingelser.

  1. Generelle bestemmelser
    1. Applikationen og hjemmesiden Produb ejes af IYUNO A/S Danmark (herefter: “IYUNO” eller “Den Dataansvarlige”).
    2. Disse Betingelser og Vilkår er gjort tilgængelige af IYUNO forud for registrering i applikationen eller på hjemmesiden. Betingelserne kan også læses på https://dk.produb.app/
    3. Betingelser og Vilkår fastslår rettigheder og forpligtelser i forbindelse med brug af Applikationen og Ydelser for Brugere som omtalt i afsnit 2.1 nedenfor. IYUNO’s kunder er underlagt særskilte regler.
    4. Under hensyn til baggrunden for oprettelsen af Applikationen og Hjemmesiden såvel som juridiske krav, kan det være nødvendigt for Brugeren at sætte sig ind i yderligere betingelser samt acceptere og underskrive yderligere dokumenter. Såfremt bestemmelserne i nævnte yderligere betingelser eller dokumenter strider imod bestemmelserne i Betingelser og Vilkår, vil det være bestemmelserne i de yderligere betingelser eller dokumenter der er gældende.
    5. IYUNO garanterer ikke, at alle personer der bruger Applikationen eller Hjemmesiden, modtager et Jobtilbud om at indgå samarbejde.
  2. Definitioner

    Termerne brugt i Betingelser og Vilkår har følgende betydning:

    1. Bruger – betyder:
      1. En myndig fysisk person interesseret i erhvervsmæssig deltagelse i Produktionsprocessen, særligt som underviser, skuespiller, sanger, instruktør, lydtekniker eller oversætter; eller
      2. En myndig fysisk person der er juridisk repræsentant for et barn under 18 år, og som er interesseret i barnets erhvervsmæssige deltagelse i Produktion, særligt som underviser, skuespiller, sanger, instruktør, lydtekniker eller oversætter.
      3. For at opnå status som Bruger skal man registrere sig i Applikationen på de vilkår der fremgår af afsnit 4 i Betingelser og Vilkår
    2. Applikation – en mobil applikation ejet af IYUNO kaldet “Produb,” tilgængelig til styresystemerne Android og iOS.
    3. Juridisk Repræsentant – en forælder med forældremyndighed eller en værge som tager sig af et barn på under 18 år, med ret til at repræsentere den umyndige.
    4. Hjemmesiden – en internettjeneste baseret på teleinformationssystemet tilgængeligt på domænet: https://dk.produb.app/
    5. Betingelser og Vilkår – dette dokument med eventuelle tilføjelser og ændringer, tilgængeligt på: https://dk.produb.app/betingelser-og-vilkar
    6. Produb Privatlivspolitik – et dokument der fastslår reglerne for indsamling og håndtering af Brugerens personoplysninger og reglerne for brug af cookies. Tilgængeligt på: https://dk.produb.app/privatlivspolitik
    7. Profil – en plads i IYUNOs system, der er stillet til rådighed for Brugeren for at gøre denne i stand til at tilføje, gemme, dele og redigere sine eller den umyndiges oplysninger som beskrevet i registreringsformularen omtalt i afsnit 4 nedenfor, såsom navn, fødselsdato, telefonnummer, arbejdstype (underviser, skuespiller, oversætter osv.), professionel erfaring m.m.
    8. Booking – en kontrakt om arbejde eller serviceydelser, der forbinder en given Bruger eller Juridisk Repræsentant og IYUNO eller en IYUNO-kunde, hvis formål er Brugerens eller den umyndiges deltagelse i Produktionsprocessen.
    9. Foreløbig Aftale om Overdragelse af Rettigheder – en foreløbig aftale om overdragelse af ophavsret eller lignende rettigheder til arbejde underskrevet af Brugeren eller den umyndige som del af en Booking, som forpligter Brugeren til at indgå en Aftale om Overdragelse af Rettigheder på vilkår specificeret i Foreløbig Aftale om Overdragelse af Rettigheder.
    10. Aftale om Overdragelse af Rettigheder – endelig aftale indgået på baggrund af Foreløbig Aftale om Overdragelse af Rettigheder.
    11. IYUNO-kunde – en virksomhed (en fysisk person, en juridisk person eller en organisatorisk enhed, som ikke er en juridisk person) som er kunde hos IYUNO, som søger Brugere eller børn, der kan udføre arbejde på eller i forbindelse med en af virksomheden tilrettelagt Produktion. IYUNO-kunden har adgang til Applikationen, hvilket især giver mulighed for at dele IYUNO kundereklamer og at læse de data, som Brugerne har indføjet i deres Profil.
    12. Jobtilbuds gyldighedsperiode – den svarfrist der er fastsat i Jobtilbuddet inden hvilken Brugeren er forpligtet til indgå en aftale med IYUNO eller IYUNO-kunden på de betingelser og vilkår der fremgår af Jobtilbuddet.
    13. Ansøgning – en Ansøgning fremsat af Brugeren på vilkår der fremgår af afsnit 6.1.
    14. Modtilbud – et tilbud fremsat af IYUNO eller en IYUNO-kunde som svar på et Jobtilbud på de vilkår, der fremgår af afsnit 6.1.
    15. Produktion – sammenhængende kreative, organisatoriske og tekniske aktiviteter udført af IYUNO eller en IYUNO-kunde med henblik på at producere (især gennem lyd eller oversættelse) en specifik sprogversion af en film, et tv-program, en reklame eller et computerspil.
    16. Jobtilbud fra IYUNO/IYUNO-kunde – information gjort tilgængelig i Applikationen af IYUNO eller IYUNO-kunde vedrørende det forhold, at der ledes efter bestemte Brugere eller børn med henblik på afgivelse af en Booking. Et Jobtilbud fra IYUNO/IYUNO-kunde indeholder generelle informationer vedrørende Produktionen, herunder Produktionens karakter, dato for Produktionens start- og sluttidspunkt samt krav til Brugeren. IYUNOs/IYUNO-kundens Jobtilbud kan også indeholde yderligere information så som Honorar.
    17. Profilering – et system til at forbinde Brugerprofiler med meddelelser fra IYUNO/IYUNO-kunder, som beskrevet i afsnit 5.1.
    18. Honorar – en foreløbig indikation af det samlede vederlag for udførelse af den Booking, som fremgår af meddelelsen fra IYUNO/IYUNO-kunden.
    19. Vederlag for udførelse af Bookingen – et i Bookingen fastsat bruttobeløb, der tilkommer Brugeren (eller den umyndige) for korrekt udførelse af Bookingen.
    20. System – det it-system som IYUNO anvender til at levere de Ydelser, der fremgår af afsnit 2.21 nedenfor.
    21. Ydelser – ydelser leveret af IYUNO til Brugere og IYUNO Kunder, som beskrevet i afsnit 3.
    22. Aftalen – en aftale om levering af Ydelser fra IYUNO til Brugere.
    23. Fortrolig information – den information der er beskrevet i afsnit 6.16.
  3. Ydelser. Tekniske krav
    1. Som en del af Applikationen stilles følgende Ydelser til rådighed for Brugerne:
      1. Mulighed for oprettelse, opbevaring samt ændring af Profilen,
      2. Tildeling af Brugerprofiler til IYUNO-Brugere, herunder som resultat af Profilering,
      3. Mulighed for at se Jobtilbud fra IYUNO/IYUNO-kunder,
      4. Mulighed for at afgive Ansøgning som svar på Jobtilbud fra IYUNO/IYUNO-kunder og at acceptere Modtilbud,
      5. Mulighed for kontakt med IYUNO vedrørende Jobtilbud fra IYUNO/IYUNO-kunder,
      6. Gennem app-en (såkaldte push) og / eller e-mail at modtage nye Jobtilbud fra IYUNO/IYUNO-kunder, som matcher Brugerprofilen.
    2. Uanset Ydelserne beskrevet i afsnit 3.1 ovenfor leverer IYUNO en ydelse (ikke personoplysninger) baseret på en elektronisk platform, der giver ikke-Brugere mulighed for at se information på offentligt tilgængelige dele af Hjemmesiden ved at besøge denne.
    3. Ydelserne kan være gratis eller betalingsbaserede, hvoraf de Betalingsbaserede Ydelser vil være markeret på en sådan måde at Brugeren vil kunne se betalingens omfang i forbindelse med en Ydelse samt detaljerede vilkår for Ydelsen inden denne købes.
    4. Adgang til og brug af Applikationen og dennes Ydelser er mulig for personer:
      1. der er i besiddelse af en enhed med internetadgang og med en af følgende browsere installeret og JavaScript aktiveret: Chrome version 61 eller nyere, Firefox version 55 eller nyere, Safari version 10 eller nyere, Edge version 15 eller nyere, Internet Explorer version 11 eller nyere, eller
      2. der er i besiddelse af en enhed med internetadgang og et af følgende styresystemer installeret: Android version 5 eller nyere, iOS version 11.0 eller nyere.
  4. Registreringsproces
    1. En person, der er interesseret i at benytte Ydelserne og tilmelde sig som Bruger, registrerer sig ved at benytte formularen i Applikationen. Hver Bruger kan have én Profil dog således, at en Bruger der er Juridisk Repræsentant, kan oprette en profil for sig selv såvel som for hver af de personer, som han/hun er Juridisk Repræsentant for.En person, der er interesseret i at benytte Ydelserne og tilmelde sig som Bruger, registrerer sig ved at benytte formularen i Applikationen. Hver Bruger kan have én Profil dog således, at en Bruger der er Juridisk Repræsentant, kan oprette en profil for sig selv såvel som for hver af de personer, som han/hun er Juridisk Repræsentant for.
    2. Vilkårene for registrering (indgåelse af en juridisk bindende Aftale med IYUNO) er accept af Betingelser og Vilkår samt Produbs Privatlivspolitik. Godkendelse sker ved at sætte kryds i den dertil indrettede boks i registreringsformularen.
    3. Ved at registrere sig som beskrevet ovenfor afgiver Brugeren en erklæring til IYUNO om ved godkendelse af Jobtilbuddet, at indgå Aftale på de vilkår, der er beskrevet Betingelser og Vilkår.
    4. For at registrere sig og oprette en voksen Brugerprofil skal følgende informationer afgives:
      1. Fornavn(e) og efternavn,
      2. Fødselsdato,
      3. Postnummer og bopæl,
      4. Køn,
      5. Telefonnummer,
      6. E-mailadresse,
      7. Arbejdstype,
      8. Erhvervserfaring (herunder tidligere arbejde og karriereforløb),
      9. Uddannelse,
      10. Kendskab til fremmedsprog.
    5. Brugeren kan også frivilligt udfylde sin Profil med et profilbillede.
    6. For at registrere og oprette en Brugerprofil som Juridisk Repræsentant for et barn/umyndig skal følgende informationer afgives:
      1. Eget fornavn og efternavn samt barnets/den umyndiges fornavn og efternavn,
      2. Barnets/den umyndiges fødselsdato,
      3. Barnets/ den umyndiges bopæl,
      4. Barnets/ den umyndiges køn,
      5. Eget telefonnummer,
      6. Egen e-mailadresse,
      7. Barnets/ den umyndiges arbejdstype,
      8. Barnets/ den umyndiges erhvervserfaring (herunder tidligere arbejde og karriereforløb),
      9. Barnets/ den umyndiges uddannelse,
      10. Barnets/ den umyndiges kendskab til fremmedsprog.
    7. Brugeren kan også frivilligt udfylde profilen med et profilbillede af barnet/ den umyndige.
    8. Brugeren udfylder registreringsformularen med sin e-mailadresse, hvilket også er Brugerens brugernavn, og vælger et kodeord til sin Profil. Det er påkrævet at Brugeren vælger et sikkert kodeord for at undgå at tredjepart kan få adgang.
    9. Ved at udfylde og indsende registreringsformularen erklærer Brugeren at:
      1. De udfyldte informationer er fyldestgørende og i sande,
      2. Brugeren er myndig, eller er myndig og samtidig Juridisk Repræsentant for det barn som Profilen omhandler,
      3. Brugerens eventuelle profilbillede er lagt ud i overensstemmelse med afsnit 4.5, og at det eventuelle profilbillede for et barn/ den umyndige er lagt ud i overensstemmelse med afsnit 4.7, og at billedet er en sandfærdig afbildning af Brugeren eller Barnet/ den umyndige, hvis profil Brugeren administrerer, og ydermere står inde for at profilbillederne ikke viser indhold af ulovlig eller stødende karakter,
      4. Brugeren er berettiget til at indgå Kontrakt, Foreløbig Aftale om Overdragelse af Ophavsret og Bestilling i henhold til Betingelser og Vilkår.
    10. Efter korrekt at have gennemført registreringsprocessen modtager Brugeren en bekræftelse på registrering og oprettelse af Profilen til den opgivne e-mailadresse. Brugeren bliver også tildelt et individuelt identifikationsnummer til “Produb.”
  5. Regler for brug af Applikationen. Profilering
    1. Som del af Systemet benytter IYUNO algoritmer der på baggrund af Profildata (herunder arbejdstype, køn, alder og professionel erfaring) og informationer fra IYUNO/IYUNO-Jobtilbud automatisk finder egnede Brugerprofiler til det givne IYUNO-/IYUNO-kunde-Jobtilbud. De automatisk fundne profiler bliver altid verificeret af en dertil autoriseret medarbejder hos IYUNO. Fundet af en Brugerprofil der passer til det specifikke IYUNO-/IYUNO-kunde-Jobtilbud kan også ske udelukkende gennem en autoriseret medarbejder hos IYUNO uden om den automatiserede proces.
    2. Efter gennemført registrering og oprettelse af Profil i henhold til bestemmelserne i afsnit 4 ovenfor, har Brugeren adgang til og kan se IYUNO/IYUNO-kunders Jobtilbud skræddersyet til Brugeren på baggrund af Profilering. Det betyder at den situation kan opstå, at Brugeren på trods af gennemført registrering, hverken har adgang til eller kan se Job/Jobtilbud fra IYUNO/IYUNO-kunder, hvis Profilens informationer ikke lever op til kravene i de på det givne tidspunkt aktive IYUNO-/IYUNO-kunde-Jobtilbud.
    3. Brugeren må ikke bruge sin Profil til kommercielle aktiviteter (ud over de der er forbundet med indgåelse af aftale). eller reklamering, herunder salg af varer eller ydelser, reklamer, sponsoreret indhold, spam osv., uden skriftlig tilladelse fra IYUNO. Brugeren accepterer samtidig at annoncer og andet kommercielt indhold kan forekomme i Applikationen og på Hjemmesiden, og at Brugeren ikke har noget krav, hverken på ejerskab eller andre krav over nogen dele hos IYUNO eller andre enheder.
  6. Booking
    1. Brugere har adgang til IYUNO-/IYUNO-Jobtilbud, der er fundet ved hjælp af profilering. Ved at bruge den dertil indrettede funktion i Applikationen kan Brugeren udtrykke villighed til at udføre arbejdet, som beskrevet i IYUNO-/IYUNO-kunde Jobtilbud, hvilket samtidig udgør en Ansøgning om at indgå kontrakt på de vilkår Jobtilbud specificerer. Brugeren er bundet af ovenfor omtalte Ansøgning i 14 dage. I tilfælde af at IYUNO/IYUNO-kunde ønsker at samarbejde med en given Bruger, vil IYUNO/IYUNO-kunde gennem den dertil indrettede funktion i app’en tydeligt tilkendegive accept af Brugerens Ansøgning, såfremt det er fyldestgørende med hensyn til Jobtilbuddets vilkår. Hvis Ansøgningen ikke er fyldestgørende med hensyn til Jobtilbuddets vilkår, eller IYUNO/IYUNO-kunde vurderer, at dets indhold skal uddybes eller ændres, sender IYUNO/IYUNO-kunde et Modtilbud, der definerer de relevante dele af Bookingen. (herunder Bookingens omfang og leveringsfrist) og vederlag for udførelse af Bookingen. I IYUNO/IYUNO-kundens Modtilbud anføres en dato for, hvornår Brugeren skal have afgivet svar på, hvorvidt Modtilbuddet accepteres.
    2. For at undgå tvivl gør IYUNO det klart, at mangel på tydelig erklæring af accept af Brugerens Ansøgning eller manglende Modtilbud til Brugeren fra IYUNO/IYUNO-kunde, betyder at der ikke er indgået nogen aftale. .
    3. Først når:
      1. IYUNO eller en IYUNO-kunde inden for Jobtilbuddets tidsfrist tydeligt har tilkendegivet accept af Brugerens Ansøgning omtalt i afsnit 6.1 ovenfor, eller
      2. Brugeren har afgivet erklæring om accept af Modtilbud fra IYUNO eller en IYUNO-kunde inden for den i Modtilbuddet angivne tidsfrist, er aftalen og den Foreløbige Aftale om Overdragelse af Rettigheder indgået.
    4. Ved indgåelse af Foreløbig Aftale om Overdragelse af Rettigheder omtalt i afsnit 6.3 accepterer Brugeren, at der som produkt af Brugerens arbejde skabes et værk (eller værker) i henhold til Ophavsretsloven, og at Brugeren ved indgåelse af aftale om dette arbejde med IYUNO eller IYUNO-kunden overdrager alle rettigheder til IYUNO eller IYUNO-kunden uden begrænsninger i tid eller geografisk udstrækning, for så vidt angår følgende områder:
      1. Optagelse og mangfoldiggørelse af værket - produktion af kopier af værket med alle forhåndenværende teknikker, herunder tryk, reprografi, magnetisk optagelse og digital teknik (herunder diskettedrev, CD-ROM, DVD, Mp3, magnetbånd og magnetisk-optisk lagring),
      2. Salg af original eller kopier på hvilke værket eller dele af dette er lagret - brug af det frie marked på alle platforme, såsom udlån, udlejning eller leasing af original eller kopier, eller som digitale filer,
      3. Udspredelse af værket - offentlig fremvisning, fremvisning, reproduktion og genudsendelse samt offentlig deling af værket på en sådan måde at alle har adgang til det på ønsket tid og sted, ved hjælp af alle forhåndenværende teknikker, herunder deling på internettet og andre computernetværk, sange på hjemmesider, deling af sange på multimedie- og teleinformationsnetværker, herunder som “streaming,” “simulcasting” og “webcasting”, som del af “Video on Demand,” forskudt tv-udsendelse og andre ydelser, udsendelse som trådet eller trådløst billede eller som tale over radio (også på kodet kabel-tv-netværk), udsendelse via satellit, og offentlig tilgængelighed i forbindelse med udstillinger eller på udstillinger.
    5. Ved indgåelse af Foreløbig Aftale om Overdragelse af Rettigheder omtalt i afsnit 6.3 accepterer Brugeren, at hvis der som resultat af udførelse af arbejde i forbindelse med kontrakten finder en kunstnerisk udførelse sted (i henhold til Ophavsretsloven), vil Brugeren overdrage alle rettigheder til denne udførelse til IYUNO eller IYUNO-kunden uden begrænsninger i tid eller geografisk udstrækning, for så vidt angår følgende områder:
      1. Optagelse og mangfoldiggørelse af værket - produktion af kopier af omtalte optræden med alle forhåndenværende teknikker, herunder tryk, reprografi, magnetisk optagelse og digital teknik (herunder diskettedrev, CD-ROM, DVD, Mp3, magnetbånd og magnetisk-optisk lagring),
      2. Salg af original eller kopier på hvilke omtalte udførelser eller dele af disse er lagret - brug af det frie marked på alle platforme, såsom udlån, udlejning eller leasing af original eller kopier, eller som digitale filer,
      3. Udspredelse af værket - offentlig fremvisning, fremvisning, reproduktion og genudsendelse samt offentlig deling af omtalte optræden på en sådan måde at alle har adgang til det på ønsket tid og sted, ved hjælp af alle forhåndenværende teknikker, herunder deling på internettet og andre computernetværk, opslag af omtalte optræden på hjemmesider, deling af omtalte optræden på multimedie- og teleinformationsnetværker, herunder som “streaming,” “simulcasting” og “webcasting”, som del af “Video on Demand,” forskudt tv-udsendelse og andre ydelser, udsendelse som trådet eller trådløst billede eller som tale over radio (også på kodet kabel-tv-netværk), udsendelse via satellit, og offentligt tilgængelighed i forbindelse med udstillinger eller på udstillinger..
    6. Ved indgåelse af Foreløbig Aftale om Overdragelse af Rettigheder omtalt i afsnit 6.3 garanterer Brugeren, at IYUNO og/eller IYUNO-kunden har uigenkaldelig tilladelse til at foretage ændringer og/eller rettelser af enhver art ved værket og/eller dele af det, herunder ret til at inkludere værket eller dele af det i et andet værk, særligt plastisk, audiovisuelt multimedie, musik, tekst og musik og/eller at kombinere eller bruge sang og/eller dele deraf sammen med en anden sang.
    7. Ved indgåelse af Foreløbig Aftale om Overdragelse af Rettigheder omtalt i afsnit 6.3. Brugeren indforstået med, at den eksklusive ret til at tillade benyttelsen af afhængige rettigheder til værket på de markeder og den geografiske udstrækning der er omtalt i afsnit 6.4 ovenfor overdrages til IYUNO og/eller IYUNO-kunden.
    8. Ved indgåelse af Foreløbig Aftale om Overdragelse af Rettigheder omtalt i afsnit 6.3 garanterer Brugeren ydermere at han/hun ikke vil påberåbe sig personlige rettigheder over for IYUNO og/eller IYUNOs kunde til værk og kunstnerisk udførelse (og de enkelte dele deraf) samt til at videreudvikle værket, og giver samtidig IYUNO og/eller IYUNOs kunde tilladelse til af udøve disse rettigheder, særligt følgende:
      1. Retten til at bruge Brugerens navn eller efternavn i forbindelse med værket, eller at lade det være anonymt,
      2. Retten til ukrænkelighed hvad angår værkets form og indhold og den rimelig brug af dette,
      3. Retten til at træffe beslutning om, hvornår værket gøres offentligt tilgængeligt,
      4. Retten til at overvåge måden hvorpå værket bruges.
    9. Brugeren garanterer, at hvis der som resultat af Brugerens udførelse skabes et værk eller en kunstnerisk udførelse i henhold til Ophavsretsloven, vil et sådant værk eller denne kunstneriske udførelse udelukkende være et resultatet af uafhængigt kreativt eller kunstnerisk arbejde, som ikke overtræder tredjeparts ophavsret eller andre tredjeparts rettigheder. I tilfælde af at dette overtrædes, og det medfører at tredjepart påberåber sig sine rettigheder over for IYUNO og/eller IYUNOs kunde, vil Brugeren være pålagt at godtgøre på de skader, det måtte medføre.
    10. Ved tidsfristens udløb som fastsat i Bookingen eller af IYUNO og/eller IYUNOs kunde skal Brugeren aflevere det færdige arbejde til godkendelse hos IYUNO eller IYUNOs kunde (herunder det færdige værk eller ditto kunstneriske udførelse). Den person, der koordinerer udførelsen af arbejdet hos IYUNO eller IYUNOs kunde, godkender Brugerens afleverede arbejde (herunder værket eller den kunstneriske udførelse) eller anmoder om rettelser og/eller ændringer og giver Brugeren en tidsfrist for, hvornår disse rettelser og/eller ændringer skal være lavet. Endelige godkendelse af Brugerens arbejde (herunder værket eller den kunstneriske udførelse) uden forbehold og indgåelse af skriftlig Aftale om Overdragelse af Rettigheder, som anført i den Foreløbige Aftale om Overdragelse af Rettigheder, er en forudsætning for udbetaling af Vederlag under Kontrakten. Såfremt rettelser og/eller ændringer ikke foreligger inden for den fastsatte tidsfrist, eller såfremt Brugerens arbejde (herunder værk eller kunstnerisk udførelse) stadig har mangler i forhold til det aftalte, eller hvis arbejdet giver anledning til juridiske problemer, er IYUNO eller IYUNOs kunde berettiget til hæve Kontrakten uden at give Brugeren endnu en tidsfrist. I sådanne tilfælde har Brugeren ikke ret til vederlag for udførelse af Kontrakten
    11. IYUNO eller IYUNOs kunde har til enhver tid ret til at hæve Kontrakten (trække Bookingen tilbage eller hæve Kontrakten) uden angivelse af nogen grund. I sådanne tilfælde har Brugeren ret til en del af Vederlaget for udførelse af Bookingen, udregnet forholdsmæssigt i forholdt til mængden af arbejde (herunder værk og kunstnerisk udførelse) udført op til afbrydelsen af Bookingen. IYUNO eller IYUNOs kunde forbeholder sig retten til værker eller kunstneriske udførelser udført for IYUNO eller IYUNOs kunde indtil Kontrakten er afsluttet. Brugeren har ikke ret til andet krav i forbindelse med afbrydelse af en Booking, inden den er afsluttet.
    12. Brugeren er forpligtet til at indgå en Aftale om Overdragelse af Rettigheder på de vilkår der fremgår af den Foreløbige Aftale om Overdragelse af Rettigheder, på den dag, hvor arbejdet i forbindelse med Bookingen påbegyndes, og hvis dette ikke er muligt, under ingen omstændigheder senere end inden for 3 dage efter arbejdet er afsluttet. Aftalen om Overdragelse af Rettigheder skal ske skriftligt (med aftaleparternes underskrift) på IYUNOs hjemsted eller på et sted som IYUNO eller IYUNOs kunde oplyser Brugeren om. For undgå enhver tvivl er det besluttet at fra det tidspunkt værket eller den kunstneriske udførelse er godkendt, til det øjeblik Aftalen om Overdragelse af Rettigheder er indgået, giver Brugeren IYUNO og/eller IYUNOs kunde rettigheder i samme omfang som i afsnit 6.4-6.8.
    13. På trods af bestemmelserne i afsnit 6.12 kan IYUNO i forhold til visse Brugere afstå fra at kræve indgåelse af Aftale om Overdragelse af Rettigheder, hvilket IYUNO oplyser den enkelte Bruger om. I sådanne tilfælde er Brugeren forpligtet til at indgå en skriftlig Aftale om Overdragelse af Rettigheder indenfor en rammeaftale, hvis indhold fastsættes af IYUNO. Når Brugeren har underskrevet Rammeaftalen om Overførsel af Rettigheder, udføres alle følgende Bookinger i henhold til proceduren beskrevet i afsnit 6.1 ovenfor, hvor:
      1. Brugeren får af IYUNO eller IYUNOs kunde indenfor tidsfristen i Bookingen, en tydelig tilkendegivelse af godkendelse af Brugerens Ansøgning som beskrevet i afsnit 6.1 ovenfor, enten ved at
      2. Brugeren tilkendegiver godkendelse af Modtilbud afgivet af IYUNO eller IYUNOs kunde inden for den tidsfrist der fremgår af Modtilbuddet, indgåelse af Kontrakt og overdragelse af rettigheder til værkerne på de vilkår, det fremgår af Rammeaftalen om Overdragelse af Rettigheder.
    14. Hvis ikke andet fremgår af Bookingens indhold, er vilkårene for udbetaling af Vederlag for Bookingen som følger:
      1. Inden for 30 dage efter modtagelse af en korrekt faktura (eller regning) udfærdiget af Brugeren. Denne må ikke udfærdiges før endelig godkendelse af det arbejde, der er udført af Brugeren (herunder kunstnerisk udførelse) og uden forbehold for Brugere som underviser, eller Brugere hvis børn/umyndige børn, som de repræsenterer, underviser.
      2. Inden for 30 dage efter modtagelse af en korrekt faktura (eller regning) udfærdiget af Brugeren. Denne må ikke udfærdiges før endelig godkendelse af arbejdet udført af Brugeren (herunder kunstnerisk udførelse) uden forbehold. Dette gælder for Brugere som er stemmeskuespillere, eller Brugere hvis børn/umyndige som de repræsenterer er stemmeskuespillere.
    15. Vederlaget for udførelse af Bookingen dækker også overdragelse af ophavsret, øvrige rettigheder, tilladelser og autorisationer i henhold til bestemmelserne i den Foreløbige Aftale om Overdragelse af Rettigheder beskrevet i afsnit 6.4-6.8 ovenfor, medmindre andet fremgår tydeligt af Bookingen eller af indholdet i Aftalen om Overdragelse af Rettigheder.
    16. Brugeren anerkender, at information omhandlende detaljer om IYUNO-/IYUNO-kundens Jobtilbud, Kontrakten, den Foreløbige Aftale om Overdragelse af Rettigheder, Aftalen om Overdragelse af rettigheder, herunder hvad der specifikt er aftalt om: arbejdsplan for Produktionen, det aftalte Vederlag til Brugeren for deltagelse i Produktionsprocessen, information af teknisk, teknologisk, kommerciel og organisatorisk karakter, der vedrører det producerede eller IYUNOs eller IYUNOs kunders produktionsaktiviteter, er fortroligt
    17. Brugeren er forpligtet til:
      1. Ikke at udnytte fortrolig information i egen eller andres interesse, som ikke har med selve udførelsen af Bookingen at gøre;
      2. Ikke at duplikere eller reproducere fortrolig information;
      3. Ikke at afsløre fortrolig information for nogen personer eller nogen tredjepart, herunder særligt ved brug af internettet via sociale medier.
    18. Fortrolighedsforpligtelsen omfatter ikke oplysninger, der er almindeligt kendte.
    19. Brugeren anerkender, at han/hun hæfter for tab, der påføres IYUNO eller IYUNOs kunde såfremt fortrolighedsforpligtelsen beskrevet i afsnit 6.17 ovenfor brydes.
  7. Indgåelse og ophævelse af Aftalen
    1. Aftalen er indgået for en ubegrænset periode.
    2. IYUNO kan afbryde Aftalen på et hvilket som helst tidspunkt uden grund og med øjeblikkelig virkning, herunder ved at slette Brugerprofilen eller blokere for Brugerens adgang til Applikationen.
    3. Brugeren kan afbryde Aftalen på et hvilket som helst tidspunkt uden grund og med øjeblikkelig virkning ved at skrive en e-mail til: : support-dk@produb.app.
    4. Reglerne omhandlende indgåelse og afvikling af Kontrakten er beskrevet i afsnit 6. Afbrydelse af Aftalen fra IYUNOs eller Brugers side har ingen indflydelse på den Foreløbige Aftale om Overdragelse af Rettigheder, Aftalen om Overdragelse af rettigheder eller igangværende Kontrakt under afvikling.
    5. Afbrydelse af Aftalen fra IYUNOs eller Brugers side resulterer i sletning af alle data omhandlende den opsagte eller opsigende Brugers Brugerprofil, medmindre Brugeren vælger andet. Sletning af data følger retningslinjerne beskrevet i Produb Privatlivspolitik.
    6. Brugeren kan på et hvilket som helst tidspunkt slette Applikationen fra sit it-system. Afinstallering af Applikationen sletter ikke Brugerprofilen eller afbryder den indgåede Aftale om ydelser.
  8. Personoplysninger
    1. Brugerens personoplysninger behandles af IYUNOs A/S, der er Dataansvarlig.
    2. Detaljer vedrørende omfanget af persondatabehandling og reglerne for denne samt lagring m.v. styres af bestemmelserne i Produb Privatlivspolitik: https://dk.produb.app/privatlivspolitik, der forefindes på Hjemmesiden samt IYUNO generelle privatlivspolitik: http://www.sdimedia.com/privacy/
  9. Ansvar
    1. Såfremt Brugeren, af grunde der kan henføres til ham/hende, ikke indgår Aftale om Overdragelse af Rettigheder i henhold til proceduren beskrevet i afsnit 6.12 ovenfor, er han/hun fuldt ansvarlig for tab, der skyldes manglende indgåelse af Aftale om Overdragelse af Rettigheder i overfor IYUNO eller IYUNOs kunde i overensstemmelse med indholdet af den Foreløbige Aftale om Overdragelse af Rettigheder, herunder i særdeleshed udgifter for IYUNO eller IYUNOs kunde i forbindelse med gennemførelse af Produktionsprocessen, i hvilken Brugerens værk eller kunstneriske udførelse skulle have været brugt, herunder i særdeleshed udgifter relateret til afbrydelse eller forsinkelse af Produktionen samt aftalte bøder betalt af IYUNO eller IYUNOs kunde til andre aftalepartnere for forsinkelse eller afbrydelse af Produktionen.
    2. Brugeren må ikke give andre personer adgang til sin Profil eller oprette en Profil for dem. IYUNO er fritaget for ethvert ansvar for skader og tab som følge af at Brugeren har givet andre personer adgang til sin Profil. Brugeren har det fulde ansvar for skader og tab for IYUNO og andre som følge af at Brugeren har givet andre personer adgang til sin Profil, herunder også som følge af en uforsætlig handling eller undladelse fra Brugerens side.
    3. Brugeren anerkender og er indforstået med, at IYUNO ikke kan garantere, at Applikation og Hjemmeside fungerer uafbrudt, og at IYUNO ikke er ansvarlig for fejl, softwarefejl, netværksfejl og andre omstændigheder der kan besværlig- eller umuliggøre brug af Applikationen og Ydelsen eller dens individuelle funktioner.
    4. IYUNOs ansvar overfor Brugeren hvad angår Aftalen, kan ikke overstige DKK 100 (et hundrede danske kroner) og omfatter ikke tabt fortjeneste for Brugeren, medmindre andet er bestemt i ufravigelige regler i lovgivningen.
    5. Ved at acceptere Betingelser og Vilkår forpligter Brugeren sig til over for IYUNO ikke at bruge Applikation eller Hjemmesiden til ulovlige aktiviteter, eller aktiviteter, der strider imod indholdet i Betingelser og Vilkår, eller har det formål at afskære andre Brugere fra at benytte Applikationen og Ydelserne.
    6. Det er forbudt at anvende Applikationen og Hjemmesiden på en måde der kan forvolde skade, ødelægge Applikationens eller Hjemmesidens ry og omdømme eller afbryde deres funktion.
  10. Klager
    1. Brugere har ret til at indgive klager omhandlende Ydelserne. Klager kan indgives på skrift til IYUNO A/S, Dortheavej 4, DK-2400 København NV, eller elektronisk sendt vi e-mail til : support-dk@produb.app.
    2. En korrekt indgivet klage skal som minimum indeholde følgende information:
      1. Brugeridentifikation (navn, efternavn og e-mailadresse),
      2. Klagens formål,
      3. Forhold der begrunder klagen og klagens indhold.
    3. Klager der ikke indeholder ovenstående information, vil ikke blive ikke behandlet.
    4. IYUNO behandler klager inden for 30 dage fra modtagelse. Klager der er behandlet i henhold til bestemmelserne i Betingelser og Vilkår, behandles ikke yderligere
  11. Afsluttende Bestemmelser
    1. Betingelser og Vilkår træder i kraft 20. november 2018.
    2. IYUNO forbeholder sig ret til på ethvert tidspunkt at ændre bestemmelserne i Betingelser og Vilkår og andre dokumenter, der omhandler brugen af Applikationen og Ydelserne. Information vedrørende sådanne ændringer sendes til Brugerne ved beskeder til den e-mailadresse, der er opgivet ved registrering. Fortsat brug af Applikation og Hjemmeside efter modtagelse af information om ændringer er ensbetydende med accept af ændringerne. Såfremt ændringerne betyder ekstra omkostninger for brugen af Ydelserne, bliver information om ændringerne sendt til Brugeren via Brugerprofil eller e-mail. Hvis Brugeren ikke inden for 7 dage efter modtagelse af information om ændringer af Betingelser og Vilkår eller andre dokumenter vedrørende brug af Applikation og Ydelser opsiger Aftalen i henhold til proceduren beskrevet i afsnit 8 ovenfor, betyder det, at Brugeren accepterer de ændrede Betingelser og øvrige dokumenter.
    3. Betingelser og Vilkår, Aftalen og Kontrakter er underlagt dansk ret. Tvister der måtte opstå vedrørende Betingelser og Vilkår, Aftalen og Kontrakter, eller tvister, der måtte opstå i forbindelse med implementering eller fortolkning af Betingelser og Vilkår, Aftalen og Kontrakter, skal afgøres af de almindelige domstole ved Selskabets hjemting.